OMRÅDET
Rødegaard befinder sig i Nationalpark Mols Bjerge i det sydlige Djursland. Et enestående landskab med mulighed for store naturoplevelser. Et landskab, der hovedsageligt blev dannet under istiden med dødishuller, store bakker, heriblandt Tre Høje, klinter til havet og små idylliske landsbyer.
Rødegaard er omfavnet af forskellige træarter, frugttræer, bærbuske og en frodig køkkenhave. Et hyggeligt havemiljø med mulighed for at være, sanse jorden under fødderne og i fingerspidserne eller samles om bålet – en invitation til at tune ind og omfavne den lokale naturs skønhed i Mols Bjerge.
Fra gården er der kun 5 minutters kørsel til den nærmeste strand Strands og Fuglsø og 11 minutter til Helgenæs. Et charmerende område med små, historiske byer og venlige, lokale mennesker. Rødegaard ligger kun 40 km fra Aarhus og 15 km fra Ebeltoft, hvor man kan sejle fra og til med færge til Sjælland.
Rødegaard ligger i udkanten af den charmerende landsby Vistoft, som er en vigtig del af stedets historie og ånd. Vistoft er en lille, rolig landsby med et tæt sammenhold blandt beboerne. Her finder du en smuk, gammel kirke og små snoede veje, der fører forbi marker og skov.
Læs mere om oplevelserne i Nationalpark Mols Bjerge.



















